|
Er det lovligt at spille poker?
Ifølge Straffelovens §203 og §204 er hasardspil offentligt og i foreninger som enhver kan blive medlem af forbudt. Desuden må man ikke have hasardspil som erhverv, hvilket betyder at der ikke må være involveret mange penge. Poker er tidligere af domstolene blevet vurderet som hasard. Man har ikke indflydelse på hvilke kort man får og hvad der kommer på bordet.
Der har tidligere været lidt tvivl om reglerne, angiveligt på grund af manglende håndhævelse af loven.
Hvad er der så tilbage? Man kan spille poker uden penge. Det kan dog være lidt kedeligt i længden, da det jo ikke har den helt store betydning om man vinder. Nå ja… æren har jo også en lille finger med i spillet.
Så er der private pokeraftener tilbage. Så længe der her ikke spilles om for mange penge, er det tilladt. Husk på at det ikke må foregå et offentligt sted. Så den lokale bodega må man nok gå forbi i den forbindelse. Det skal foregå i et privat hjem. Derudover må man spille poker på et godkendt Kasino, hvis det er noget de tilbyder.
Disse oplysninger gives naturligvis med forbehold for misforståelser og kommende ændringer i lovgivningen og fortolkningen af den. Men det er i store træk den information man kan finde om emnet.
|
|