Tre kort monte

Tre kort monte er principielt et snydespil, som af og til kan findes i storbyer og turiststeder. Der er et vinderkort og to taberkort. Kortene blandes åbenlyst og du skal finde vinderkortet. Spillet har en fætter hvor det drejer sig om tre tændstikæsker og en lille kugle (three shell game). Her skal man finde en kugle under en af tændstikæskerne. Disse to "spil" kan du kun tabe ved. Uanset hvor fristende og let det ser ud, vil du tabe. Bedrageren vil måske endda "uheldigvis komme til" at vise dig vinderkortet eller æsken, men så snart du har sat pengene er de tabt. Han har enten hemmeligt ombyttet kortene eller fjernet kuglen. Der er endda flere muligheder for at snyde.
Som regel er der ikke kun en mand om dette nummer. Hans "kolleger" står rundt om som tilskuer og deltager måske endda i spillet. Ja, det er ikke en gang sikkert at de vinder. Men det at de vælger forkert mens du sagtens kan se hvor pengene skal sættes, er bare et ekstra lokkemiddel. En anden måde at lokke på, er ved at aflede "operatørens" opmærksomhed. Imens vil en af de andre "tilskuer" kigge og afsløre hvilken æske der skal vælges. Eller han vil måske bøje hjørnet på vinderkortet en smule, så det er nemt at følge. Det er alt sammen rent fup, for at få fat i dine penge.

Og hvis de ikke får dem ved spillet, så kan det være at de lige leger lommetyve med dig i stedet for. De er jo mange omkring dig. Den ene skubber let til dig, mens den anden snupper din tegnebog, som hurtigt vandrer videre til næste person, som tilfældigt lige skal hen på toilet. Tja, pengene er væk. Så generelt kan man kun råde folk til helt at holde sig væk fra den slags gadespil. Det er den simple og enkle forklaring til det. Yderligere information, må du finde i faglitteraturen eller måske endda i aviserne, som jo godt kan finde på at bringe en historie om emnet af og til.
Mere om tre kort monte kan blandt andet findes på DVD'en "Daryl does the full monte!" hos Trylleshoppen.

Forsiden

Pas-På-Listen

Findes falskspil

Mærkede kort

Tre Kort Monte

Er Poker lovligt?

Information

Hvorfor spille falsk, når man kan spille ærligt. Ærlighed varer længst. Det er derfor det tager så lang tid at spare penge op!

Diverse links:

Trylleshoppen

Tryllekunstner

Tryllenissen

Falskspiller

E-mail

Senest opdateret den 24. september 2006